Gammelgaard Specialteknik

Jakob Gammelgaard

Jakob Gammelgaard

Bag Gammelgaard Specialteknik er jeg, Jakob Gammelgaard. Jeg bor i Hvilsom, tæt på Hobro, sammen med min kæreste og kommende barn. I 2022 blev jeg uddannet svagstrømsingeniør fra Aalborg Universitet, og har siden arbejdet som udviklingsingeniør i Hobro, hvor jeg primært udvikler testudstyr.

Min interesse for specialteknik

Min interesse for elektronik stammer helt tilbage fra min tidlige ungdom, hvor jeg elskede at skille diverse elektronik ad, for at se hvordan det virkede. Det udviklede sig stille og roligt, og efterhånden som jeg forstod mere og mere, begyndte jeg at få diverse måleudstyr og værktøj derhjemme, og selv bygge ting, reparere elektronik osv. Desuden havde min mor mulighed for at tage overskydende komponenter med hjem fra arbejde, og det gav kun ekstra blod på tanden ift. selv at bygge og udvikle elektronik.

Da jeg stadig gik i folkeskole fik jeg min første 3D-printer, og det satte også skub i interessen. Dels fordi jeg synes den var sjov at bygge, men også fordi jeg pludseligt kunne tegne og printe diverse ting. Det har både resulteret i små, mere eller mindre mærkelige dimsedutter til hjemmet, men det var også endnu et redskab, der gjorde det nemmere at udvikle mine egne små elektronikprojekter.

Kærlighed for måleudstyr

Jeg har i mange år været særligt fascineret af måleudstyr, specielt måleudstyr fra 80’erne og 90’erne. Jeg har efterhånden mange ældre oscilloskoper, voltmetre, strømforsyninger og meget andet. Jeg er meget fascineret af alt det man kunne, med det testudstyr man havde dengang – og hvor godt det stadig virker. På mit lille værksted har jeg også bl.a. en network analyzer, og andet specielt måleudstyr, så jeg altid har det jeg skal bruge, og kan kombinere det ældre og nyere måleudstyr når jeg arbejder.

3D-print

Udover måleudstyret, har jeg efterhånden også en god samling af 3D-printere. Jeg hygger mig med at sørge for at de kan køre, og ligeledes udskifte forskellige dele, så de har forskellige muligheder for 3D-print. Jeg har derfor eksempelvis både 3D-printere som er gode til detaljer med en lille nozzle, og andre som er gode til at printe særdeles hurtigt, i en lavere detalje grad, med en større nozzle. Det er blot en af de ting jeg kan finde på at skifte på mine 3D-printere – men andre ting som blæser, extruder og hvad der ellers kan være af ødelagte eller slidte komponenter, skifter jeg også.
Jeg synes vedligehold og opgradering af 3D-printerne er mindst lige fedt, som det at printe på dem!

Starte med det samme

Jeg elsker at kunne starte med det samme, når der er noget der skal repareres, eller hvis jeg får en ide til noget jeg gerne vil bygge!
Jeg har derfor altid mange ting på lager – alt lige fra modstande, LED’er, kondensatorer, dioder, el-motorer, kontakter, relæer og transistorer, til forskellige typer 3D-print plastik i forskellige farver og diverse ledninger.
Jeg kan godt lide at når idéen eller udfordringen dukker op – så kan jeg starte med det samme, og få sat skub i projektet!

Jakob Gammelgaard

Svagstrømsingeniør

Tøv ikke med at kontakte mig, så tager vi en uforpligtende snak!